VVS Frederiksberg

Få styr på vandforbruget

Der løber en del vand igennem rørene hos danskerne. Faktisk så bruger vi i gennemsnit 106 liter vand om dagen, og en gennemsnitsfamilie på 2 voksne og 2 børn har et årligt vandforbrug på omkring 150 m3. Med de nuværende forbrugspriser på vand svarer det til en årlig vandregning på cirka 4.700 kr.

Det er en del penge. Derfor er det også de færreste, der har et ønske om at hæve deres vandforbrug. Vandforbruget kan dog hurtigt løbe op, hvis du har løbende toiletter og dryppende vandhaner eller brusere.

Løbende toiletter koster kassen

Især løbende toiletter kan koste dig rigtig mange penge i ekstra forbrug om året. Faktisk kan et løbende toilet give et ekstraforbrug på helt op til 8.200 liter vand om dagen! Det svarer til, at du skyller cirka 250 kr. ud i toilettet hver dag. På sigt giver det en temmelig stor vandregning. Derfor kan det også godt betale sig at holde øje med toilettet med jævne mellemrum.

Ofte er det nemt at opdage, når toilettet løber – men ikke altid. Nogle gange vil et løbende toilet nemlig blot give lidt uro på vandoverfladen. Men et toilet, der løber lidt, koster også penge – omkring 34 ekstra kr. om dagen. Det er cirka 12.400 kr. om året.

Hold øje med vvs-installationerne

Hvis du vil undgå kedelige vandregninger, bør du naturligvis først og fremmest holde øje med toilettet. Men også med dryppende eller løbende vandhaner, som i værste tilfælde kan koste dig over 3.000 kr. om året.

Hvis du ønsker at sænke dit vandforbrug yderligere, kan du også overveje at få installeret et vandbesparende toilet. Også bruserhoveder kan gøre en stor forskel i dit vandforbrug og den tilhørende regning. Med en sparebruser kan du spare mange penge årligt, og samtidig mindske dit forbrug af vand. En familie på 4 personer kan reducere deres vandregning med over 2000 kroner om året ved blot at skifte til en vandbesparende bruser – det er en god investering.
Hos Valdemar Petersen har vi stor ekspertise inden for blandt andet montering af toiletter. Ring og tag en uforpligtende snak med os omkring VVS på Frederiksberg, hvis du vil høre mere om, hvordan du kan sænke dit vandforbrug.